Ser du muligheder?

Er du en person, der ser muligheder?

Uanset, hvilken alder, du har, er der altid masser af muligheder! – Det kan være muligheder for uddannelse, rejser,osv.

Er du gået i stå?

Rigtig mange mennesker gik tidligere, og nogle gør stadigvæk, desværre, “i stå”, når de kommer lidt op i årene.  ” Nu er jeg blevet for gammel til det og det!” – Men det er der SLET ikke grund til. – I dag findes der masser af muligheder for alt muligt; nogle skifter spor flere gange arbejdsmæssigt, andre bliver det samme sted altid; de har ikke spor lyst til at ændre noget i deres tilværelse! – Det KAN skyldes en form for angst for det ukendte, eller en angst for manglende tilstrækkelighed. Atter andre springer pludselig fra det job, de har haft i mange år, da de pludselig ser de muligheder, der er, for at prøve et helt andet job eller en helt anden uddannelse. – Måske får de pludselig lyst – eller mulighed for at videreuddanne sig inden for deres felt, eller de får, i kraft af deres viden, mulighed for en helt anden stilling, der indebærer muligheder i sig selv for videreudvikling af den enkelte!

Uddannelse

I dag ser mange mennesker muligheder i de mange forskellige uddannelser, der findes. Det kan ofte være inden for det arbejde, den enkelte har nu, men det kan også være, at den enkelte ser muligheder for helt at skifte spor. Mange har gået i mange år med en drøm om et helt andet job, men har ikke fundet  mulighed for det i deres hverdag. Desværre er der rigtig mange mennesker, der i dag bliver fyret  pga nedskæringer i de forskellige firmaer pga den nuværende krise. Det kan være ret uoverskueligt at blive fyret, både menneskeligt, da man føler, at man ikke “er noget værd”, og i særdeleshed også økonomisk, da det er et ret voldsomt for en families økonomi at miste den ene faste indtægt, og ofte sker det for begge parter i et forhold; så kan det være ret svært at se muligheder! – Men nogle, for ikke at sige ret mange mennesker betragter en fyring som en opfordring til at se nye muligheder i sit liv, i sin fremtid. Det var måske det “skub”, der skulle til, for at den enkelte begyndte at overveje, om det var den chance, de havde ventet på til at skifte spor!

Hjælp!

Mange mennesker, der kommer i krise, får brug for hjælp for igen at se muligheder for en god fremtid, og i den forbindelse møder de måske en coach, stressbehandler eller andre former for behandlere. I den forbindelse får de måske øjnene op for, at her var der en form for uddannelse, de selv kunne tænke sig. Her kunne de pludselig se ideen i at hjælpe andre mennesker til at få det bedre med dem selv og deres liv, nu da de har prøvet på deres egen krop, hvad det ville sige at være i krise og at blive hjulpet videre!

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *