Hvorfor f….. er børn og unge, ja alle, dog så loyal overfor deres misbrugere?

Utroligt, men desværre sandt!

Børn og unge og for den sags skyld voksne, det gælder både mænd og kvinder, er så utrolig loyal overfor misbrugeren, at uanset, hvad de bliver udsat for, så fortæller de helst ikke andre om det; hvad skyldes det? – Skyldes det angst for vrede, skam, skyld, mindreværd? Hvorfor er den udsatte så utrolig loyal overfor misbrugeren? – Ofte skyldes det også, at når barnet, eller den voksne, der har været udsat for en eller anden form for misbrug, det være sig fysisk eller psykisk, så endelig forsøger at fortælle en udenforstående, de har tillid til, om problemet, og vedkommende så enten ikke tror på dem, eller ikke foretager sig noget,  så bliver dette opfattet som en form for svigt, og så varer det længe, inden den misbrugte har samlet mod til sig igen!

 

Alle er åh.. så loyal!

Børn og unge og voksne, både mænd og kvinder vil hellere være loyal overfor deres misbruger, end de kan få sig selv til at fortælle til andre, om det misbrug, der finder sted imod dem! – Det er rystende med de historier, der lige nu er fremme i medierne, men desværre finder der jo til stadighed misbrug sted rundt omkring. – Det er desværre kun “toppen af isbjerget”, vi ser lige nu! Der vil komme mange flere historier fremover, hvor vi vil se utrolig mange ødelagte menneskeskæbner. – Men hvad mange ikke er klar over, så er der jo allerede mange, der ER i behandling, og det er ofte på grund af forskellige former for misbrug, at mange børn er på børnehjem eller i behandling i dag for mange forskellige former for psykiske problemer!

 

 

Det gælder alle former for misbrug!

Og det er jo alle former for misbrug, det gælder! – Lever et menneske sammen med et menneske med psykopatiske eller narcissistiske tendenser, så ender det jo ofte med, at “offeret” ender med at tro, at det er dem selv, der er noget i vejen med! – “Det er nok alligevel mig, der har taget fejl”! – For psykopaten er ofte så charmerende, at man jo tror på, hvad de siger, og man kan komme i tvivl om, om man selv alligevel har taget fejl af situationen! – Man bliver til sidst så “sovset ind” i tvivl og angst, så man ikke formår at komme ud af det liv, og i stedet forbliver t det ægteskab/forhold i ALT for mange år med det resultat, at man fuldstændigt får ødelagt sit eget selvværd. – Og man betror sig ofte ikke til nogen, da omgivelserne ofte kun ser den charmerende side af den psykopatiske person. – SÅ man tror til sidst ikke, at andre vil tro på en, samtidig med at “offeret” jo samtidig elsker vedkommende, i hvert fald et langt stykke hen af vejen. – Til sidst er der måske ikke så megen kærlighed tilbage i forholdet, men det er ikke så let at bryde ud af forholdet, da der jo ofte kommer både medlidenhed men også angst indover!

 

Hvad skal andre gøre?

Og hvad skal vi andre så gøre ved mistanken om en eller anden form for misbrug? – Ja, vi er altså nødt til at være mere opmærksomme! – Det kan ikke hjælpe, at vi – også – er loyal overfor den eller dem, vi kender til og har mistanke om ikke behandler deres børn/unge eller samlever ordentligt! – Men det er SVÆRT at være den, der skulle fortælle de rette mennesker om sin mistanke, og man SKAL altså være rimelig sikker i den anklage, man vil komme med! – Det KAN jo ødelægge en hel familie med uberettiget mistanke kastet på sig. – Men man skal altså også være opmærksom på alle de mennesker, man kan være med til at hjælpe ved at være væsentligt mere opmærksom fremover! – Men en anden ting, man jo kunne gøre, er jo, at hvis man ikke selv har den daglige omgang med det menneske, man har mistanke om, ikke har det godt, måske kunne tilbyde venskab? – Gode samtaler og gode forbilleder åbner også ofte op for nogle gode snakke, når først tilliden er der til den person, der tilbyder sit venskab, og så “tage den derfra!”!  Se, hvad der, eventuelt, kommer ud af de gode snakke, der hører med til et godt venskab!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *