Lever du meget forsigtigt?

Yderst forsigtigt menneske?

Er du et af den slags mennesker, der lever det meste af dit liv yderst forsigtigt? Det er der nogle mennesker,der måske synes er mærkeligt, da det fra deres synspunkt virker “kedeligt” at  leve så forsigtigt! – Men det er helt klart pga mange menneskers usikkerhed og behov for tryghed i hverdagen, at det er mere ” sikkert” at leve forsigtigt, ikke at “træde ved siden af”. Så er man sikker på, der ikke sker noget, man ikke helt kan overskue!

Usikker barndom?

Men det KUNNE  være noget, der stammer helt tilbage fra det enkelte menneskes tidligste barndom, hvor der , måske, har været enten en usikker barndom med vrede og skænderier mellem forældrene, der senere førte til skilsmisse med de ubehagelige følger dette MÅSKE førte med sig. – I andre tilfælde er forældrene blevet sammen, hvor det måske var bedre, de ikke havde gjort det, med den usikkerhed, det medførte for barnet/børnene med al den ufred i hjemmet, der måske opstod derefter! Det kan skyldes RIGTIG mange ting, uden at det nødvendigvis var forældrene, der skændtes – dette kan i mange tilfælde være bedre end kold tavshed! – Men alt i alt medfører det ofte, at et eller flere af børnene, afhængig af hvilken “konstitution” det enkelte barn er i, bliver usikkert og bliver meget forsigtigt for ikke at være den, der skaber ufred i hjemmet.

Tilpasset menneske?

Venner

Problemet er bare, at det følger med barnet op i livet. Så hvis barnet/børnene har oplevet, at hvis det er forsigtigt, så går alting bedre, og så bliver der ikke så let ufred, så fortsætter dette mønster ofte op i den voksne tilværelse med mange svære følgevirkninger. Barnet/den voksne er efterhånden blevet et “tilpasset” menneske, der hele tiden passer på, hele tiden holder øje med omgivelserne, for ikke at træde ved siden af, og være medskyldig i, at der bliver ufred! – Så er det bedre at leve forsigtigt for ikke at komme galt afsted og at skabe vrede.

For sent?

Men det er aldrig for sent at hjælpe et “tilpasset” menneske til at få en mere fri og evt. gladere tilværelse; i stedet for at fortsætte med at leve forsigtigt! Terapi, stressbehandling, samtale, hypnose og flere andre behandlingsformer har vist sig at have endda rigtig gode resultater med at hjælpe det enkelte menneske til at få en mere “fri” tilværelse, hvis de ønsker det! Man skal altid være opmærksom på, at det skal det være det enkelte menneskes eget ønske evt. at få hjælp; det skal ikke være noget, man trækker ned over hovedet på nogen!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *