Er du irriterende optimistisk?

Optimistisk?

Det kan i den grad virke irriterende på andre mennesker, når de møder en eller flere personer, der ALTID virker utrolig optimistisk! – Det kan da ikke passe, at den eller de personer ALTID er så p…optimistisk og hele tiden opfordrer andre til også at se optimistisk på tilværelsen.

Livsindstilling

Men, der er jo ikke nogen livsindstillinger, der er “forkerte” – under nogen omstændigheder! – Alle mennesker har perioder i deres liv, hvor det hele bare virker sort og uoverskueligt, selv de optimistiske. – Men de, der kan virke irriterende på nogen, har såmænd også ofte oplevet en mængde ting og har måske i det hele taget en hård tilværelse. Det er ofte, en optimistisk livsindstilling, de overlever mentalt på. – De er som korkpropper, der altid på et eller andet tidspunkt “popper” op igen, uanset  hvor slemt, det kan se ud ind imellem!

“Trælse” oplevelser!

Hver gang, der sker et eller andet “træls” i tilværelsen, er mange mennesker tilbøjelige til at tænke “hvorfor sker dette altid for mig?” – eller ” er det nu noget, jeg selv er skyld i  – igen?” – Med den attitude så kan man ligefrem tiltrække sig endnu flere  dårlige oplevelser; man føler ofte, man ligefrem er “inde i en stime” af dårlige oplevelser! Her er det så, som i så mange andre tilfælde vigtigt, at  prøve at være optimistisk, uanset hvor irriterende det kan virke på dem, der ikke kan tage det helt så optimistisk!

Specielle situationer.

Men vi har alle hver vores måde at tackle tilværelsen på, og alle måder er lige “rigtige”. – Den der, normalt, er meget optimistisk, kan også have svært ved at tackle nogle specielle situationer, som gør, at NU kan det være det samme det hele, og man KAN altså lige nu ikke se optimistisk på noget som helst- og man GIDER i det hele taget ikke blive opfordret til at være optimistisk! –  SÅ er det yderst vigtigt at lade tiden gå og give sig selv ro til at komme “op igen” og tage imod den omsorg, som andre vil tilbyde!

Men der findes altså også mennesker, der kun kan se alt det negative i alle situationer, og for dem kan de, der altid ser optimistisk på tingene, virke som en rød klud! – For de negative synes det som om, det er noget pjat, når andre kan se positivt på tilværelsen, da der “da ikke er noget som helst, der er værd at tale om!” – “Prøv da at se, hvordan den og den ser ud!” – Prøv da at tænke dig…….”!  – Disse mennesker har et helt andet problem, men det kan de ikke selv se! – De kan faktisk virke ENDNU mere irriterende på deres omgivelser end dem, der ifølge dem, ser ALT for optimistisk på tilværelsen!

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *