Er du grænseoverskridende overfor andre?

Grænseoverskridende!

Er du en af den slags personer, der hele tiden er grænseoverskridende overfor andre mennesker? Eller lader du andre mennesker skride ind over dine grænser? Magter du ikke at sige fra overfor de mennesker, der skrider ind over dine grænser, eller hvad er det, der går “galt”, når du føler dig trådt for nær?

Hvad ER grænseoverskridende?

Ordet grænseoverskridende kan opfattes på rigtig mange måder, og ordet og oplevelsen opfattes vidt forskelligt fra menneske til menneske, da vi jo, som bekendt, ER forskellige, og alle har hver sin forskellige opfattelse af virkeligheden! Nogle mennesker kan leve et helt liv uden at opfatte, at der bliver skredet ind over deres mentale grænser hele tiden; de opfatter slet ikke andre menneskers opførsel som grænseoverskridende! Og andre føler sig trådt for nær næsten uden grund!

Hvad skyldes denne forskel?

Tja, nogle vil mene, at de sidste typer er meget nærtagende, men begge typer mennesker kan have været udsat for rigtig mange ting tidligere i deres liv! – De mennesker, der hele tiden lader andre mennesker være grænseoverskridende overfor dem, er, måske, “tilpassede mennesker”, der hele tiden holder øje med omgivelserne for at se, hvordan stemningen er i omgivelserne. – Hvis der er optræk til ufred i familien under en eller anden form, og personen er bange for, at det skal gå ud over ham/hende, ja så finder mange sig i rigtig mange ting, blot for at tækkes omgivelserne, man “tilpasser sig”. – Dette starter ofte meget tidligt i livet, og man vænner sig derved til at lade andre mennesker være grænseoverskridende overfor sig. Derved tror disse “tilpassede mennesker”, at andre mennesker bedre kan lide dem, hvis de finder sig i mange ting. – Hvis man nu laver alting i familien uden at brokke sig, det kan være indkøb, madlavning, rengøring osv, men det kan desværre også udarte sig i langt alvorligere ting, eksempelvis misbrug. – Børn, der bliver misbrugt, “tilpasser sig” også meget tidligt!! Dette går udover deres selvværd! De er nok ikke noget værd! – Bare misbrugeren ikke bliver vrede på dem, så finder de misbrugte børn sig i rigtig meget med store psykiske og fysiske konsekvenser til følge!

Grænsebryderne!

Dem, der evindeligt er grænseoverskridende overfor andre mennesker er, som regel, bevidst om det; de ønsker magt over andre mennesker. Men ofte er det en langsom “glidebane”, hvor de i begyndelsen ikke er klar over den magt, de har over andre mennesker, hvorefter det lige så stille accelerer. Når personen, kan se, at de mennesker, hvis grænser han eller hun overskrider, lige så stille accepterer, at man er grænseoverskridende overfor dem, ja så bliver det ofte bare værre og værre. Det kan udarte sig i rigtig mange ting, der overhovedet ikke behøver at have med seksuelt misbrug at gøre. Det er i rigtig mange tilfælde også følelsesmæssigt, at “grænsebryderne” er grænseoverskridende. – Når de møder de mennesker, der “tilpasser sig” ved at udføre den ene eller anden gerning for dem, så kan det være svært at “holde igen”, da det jo er nemt at få andre mennesker til at lave alting for sig. – Det er ikke nødvendigvis i ondskab, det kan ofte begynde som dovenskab, hvor man så ser, at man kan få andre mennesker til at udføre både det ene og det andet for en, ja, så er det jo let at forlange mere og mere, da den anden person jo aldrig siger nej!!! – Desværre er der jo så også mange langt alvorligere tilfælde, hvor den grænseoverskridende person udnytter andre mennesker på det grusomste. – Det ser man jo desværre med alle de sager om misbrug, der er meget fremme i medierne. – Det samme gælder i forhold, hvor den en part har psykopatiske træk! – Det er ret voldsomme traumer, der kan udvikle sig i disse alvorlige forhold!

Hvad så?

Tilpasset menneske

De mennesker, der selv bliver klar over, at de er udsat for mennesker, der er grænseoverskridende overfor dem, bliver ofte klar over det på et tidspunkt i deres liv, og søger så ofte hjælp til at lære at sætte grænser for, hvad de vil være med til. – Mennesker, der er udsat for en eller anden form for misbrug, seksuelt eller/og følelsesmæssigt,  får, desværre, ofte langt senere hjælp! – Ofte er det ALT for sent, og disse børn/unge mennesker  har udviklet så massive traumer, at det vil præge dem resten af deres liv! Det er vigtigt, at de får al den hjælp, de overhovedet kan få, men det tager LANG tid, og deres liv er præget for altid! – Ofte ser man desværre at de børn/unge mennesker, der selv er blevet misbrugt, fortsætter dette mønster. – Så det kan ikke gå hurtigt nok med at hjælpe alle disse børn og unge mennesker, inden de har lidt helt ubodeligt!

Hvad føler du stolthed over?

Føler du ofte stolthed?

Hvad skal der til, for at du føler stolthed over noget? Er det dig selv, det drejer sig om, hvilket kan virke både  negativt og positivt, eller er det dine børn eller din mand/kone, der har udført et eller andet, du føler stolthed over på deres vegne? Har du prøvet at tænke over, om du måske, bare en gang imellem føler en smule stolthed  og ikke mindst glæde over alt det, du selv har udrettet i dit liv?

Glæde sig på andres vegne!

Mange, der ser lidt ned på mennesker, der føler stolthed over nogle familiemedlemmer, og som praler af det, har selv et voldsomt problem, der kaldes misundelse! – De har måske ikke selv formået at udrette så meget, de kan føle stolthed  / glæde over, og så er det desværre sådan, at så skal andre heller ikke have den glæde at føle stolthed! – I disse tilfælde kommer der, desværre, ofte sladder indover. – Men hvorfor skulle man IKKE være stolt af sine børn og glæde sig på deres vegne?

Men er man nu så stolt?

“Problemet” er bare, at de mennesker, der optræder med stolthed, ikke altid har det så godt med sig selv. De har måske et utrolig dårligt selvværd, og har det egentlig rigtig skidt, men når de så har mulighed for at føle stolthed over, hvad de selv, eller andre i deres familie har udrettet, eller er blevet rost for, så er det ligesom om, de kan “hævde sig “lidt, og i hvert fald for en kort stund, føle sig som “noget værd”!  – Så næste gang, du møder et andet menneske, der hele tiden skal prale af, at de kender dem og dem, der kan det og det, eller “se nu, hvad jeg har udrettet eller købt”, så prøv at se ind “bag masken”! – Måske ser du egentlig kun et ulykkeligt menneske, som er nødt til at omgive sig med mange fine ting eller “fine/kendte” mennesker, de kan føle stolthed over, for i det hele taget at overleve mentalt!

Stolthed behøver ikke at være negativt!

De fleste af os er opdraget til, at man ikke skal være stolt, slet ikke af sig selv. – I mange familier er det også sådan, at man ikke praler af sine børn og af sin mand/kone. Det er ikke rigtigt “dansk” mentalitet at, især udtale sin stolthed over sine børn eller sin familie i det hele taget. – Det “kan man da ikke”! – Men hvem siger det? – Hvorfor skulle man ikke kunne føle stolthed over, hvad børnene har formået at udrette, enten i skolen eller nogle ting, de har lavet? – Men det er, desværre, ofte en udbredt misforståelse, at det “gør man ikke”, og de mennesker, der med stolthed i stemmen fortæller om deres børn, og hvad de har udrettet, eller hvor dygtige de i det hele taget er, dem ser mange mennesker ofte lidt “ned på” – De “praler” da vist! Men stolthed kan jo også være en form for glæde over, at børnene eller henholdsvis manden eller konen, eller vennerne for den sags skyld, har formået at udrette nogle ting/har fået høje karakterer, eller hvad det nu drejer sig om!

Snakker du for meget? – Hvorfor?

Føler du dig ikke hørt?

Det gør et eller andet ved et menneskes selvværd, hvis det gang på gang ikke føler sig hørt! Bliver du aldrig hørt, når du føler, du har noget vigtigt at fortælle? Ved du hvorfor? Snakker du bare hele tiden, og lader ikke andre komme til orde? Eller snakker du mere eller mindre aldrig, da du ikke føler, du har noget, andre gider høre på?

Hvad er det, der sker, når nogle mennesker snakker meget, eller i det hele taget mere eller mindre uafbrudt, især set fra omgivelsernes side?

Nogle elsker at snakke!

Nogle elsker bare at høre sig selv snakke, og er komplet uinteresseret i at høre på andre mennesker! De mener, at de er yderst interessante at høre på, så det er andre mennesker tvangsindlagt til at høre på. De har måske altid fået at vide, at deres mening er yderst vigtig, at de har meget at “byde ind med” og at det er OK, at de snakker så meget. – I det hele taget bruger mange ord, uanset om, der er så meget indhold i det, de snakker om!:)

Andre snakker ALTID!

Andre mennesker kan bare simpelthen ikke holde deres mund, de HAR simpelthen bare så meget at fortælle, synes de!:)ALT skal endevendes og skal op til debat, nu de HAR et publikum! Sådanne mennesker er ofte meget sociale, men de KAN virke ret overvældende på mange mennesker, der snakker knap så meget!:)

Angst for tavshed!

Atter andre mennesker er simpelthen bange for tavshed, da de som barn gang på gang har oplevet, at stilhed/tavshed er tegn på, at der snart kan “falde brænde ned” i form af  en skideballe fra en forældre eller lærer. Der kunne også meget let være en iskold tavshed i hjemmet, så det i stedet var en form for psykisk straf, som i det lange løb kunne føles meget værre, da barnet/ den unge ofte ikke anede, hvad der nu var galt!

Dette kan på længere sigt udarte sig på mange forskellige måder. Barnet/det unge menneske kan ende op med en angst for tavshed, der gør, at de snakker uafladeligt, når der er bare ANTYDNINGEN af tavshed.

Belastning!

Desværre ender sådanne mennesker  ofte med at blive en belastning for deres omgivelser, da de ikke altid har noget væsentligt at sige; de er bare angste for, at hvis der er stilhed, så kan der være ufred under opsejling af den ene eller anden art, og så er det lettere bare at snakke hele tiden!

Forknyt?

Andre mennesker ender med at blive stille og så forknytte, at de gør deres yderste for ikke at påkalde sig andre menneskers opmærksomhed. I begge tilfælde, både den person, der bange for tavshed, og dette et menneske, der er forknyt og helt tavs, er det helt klart det enkelte menneskes selvværd, der – igen – bliver påvirket af situationen i deres tidlige liv. = de bliver ofte et ” tilpasset” menneske, som på andre mennesker så kan virke kedelige!!!

Sender du smil til fremmede mennesker?

Brager du bare igennem livet med smil til højre og venstre?

Er du et af den slags personer, der bare “brager” igennem, når du kommer frem på din vej? Du sender bare alle, du møder et dejligt og glad smil, kan slet ikke lade være med at smile glad til højre og venstre? – Eller er du en af den slags personer, der går gennem livet uden at se dig hverken til højre eller venstre af angst for, at nogen skal se på dig, og evt. give dig et smil, og endnu værre; sige noget til dig?

Tør du  sende et smil til et fremmed menneske?

Tænk lige en gang over, hvad der ville ske, hvis du smilede til et fremmed menneske? – Hvor mange mennesker møder vi ikke, der går gennem livet, uden at sende, bare et lille smil til andre, end dem, de kender, og evt. godt kan lide? – Hvilket indtryk gør disse personer på andre mennesker? – De indbyder i hvert fald ikke selv til en “snak”! – Men er de så “forkerte”? Næh, hvem skal dog bedømme det? – Men de virker ofte som nogle “lyseslukkere”! – Men de har måske en dårlig dag eller en dårlig periode i deres liv? Eller de er måske i det hele taget sådan som mennesker? – Meget lidt smilende? – Men læg mærke til, hvad de gør ved vi andres humør? – De indbyder bestemt ikke til en snak, snarere tværtimod; vi skynder os videre, måske efter at have forsøgt os med et forsigtigt smil, eller måske et “hej!”? – Og så står den stille personlighed, måske, tilbage og ville gerne have snakket, men havde blot ikke modet til det!
Men har vi så til gengæld en dag, hvor vi selv giver os tid/samler os mod til at smile lidt mere til et sådant menneske og evt. stille et eller andet spørgsmål, så finder man ofte ud af, at den fremmede måske bare er genert og egentlig gerne vil snakke, men slet ikke har selvværd til at tro, at der er andre, der VIL snakke med dem? – Så prøv en gang at smile til et fremmed menneske, og se, hvad der – måske – sker!

En umulig tanke?

Men det er slet ikke så simpelt, som det lyder; for det kan være utrolig svært for mange mennsker bare at få et lille bitte smil over deres læber! – De føler måske overhovedet ikke, der ER noget at smile af, i deres liv, så det ville, måske, kun være et lille anstrengt smil, man ville få at se, hvis man efterlyste det hos dem! Mennesker med rigtig mange smerter er ofte dem, man kan liste et lille smil ud af, når man har mulighed for at lindre dem, bare en lille smule for deres voldsomme smerter. – Det kan være, det er et lille forpint smil, man får at se, men “lidt har også ret”, er der et gammelt ordsprog, der siger. !:)

Smil til en fremmed!

Så prøv at være den, der viser det første initiativ til en snak; smil til en fremmed, og glæd dig over, hvad der kan ske at komme ud af en sådan samtale! – Det er ikke sikkert, det er en succes første gang, men så måske den næste? – Og børn og unge, og ikke mindst de indvandrere, vi har iblandt os?- Ja de bliver SÅ glade, når vi sender dem et smil, og de føler, de bliver SET, og måske også HØRT ? – Prøv det, der kan kun komme noget godt ud af at turde sende et smil til et fremmed menneske!

Hvem føler du ansvar overfor?

Hvem er du ansvarlig overfor i din hverdag?

Dig selv – din familie – dine venner – dine kolleger -din chef? Hvad med dig selv?

Du fantastiske menneske!

Den du dybest set har et ansvar overfor, er dig selv, og det fantastiske mennneske, du er. Det er det, du har ansvar for at værdsætte og i det hele taget at sætte pris på det liv, der er dig blevet givet! – Husk altid på, at INTET er forkert her i livet, men at vi alle har et ansvar for at leve livet så godt, som det er os muligt. – Og vi skylder andre mennesker den respekt, de fortjener, som de enestående mennesker, de nu en gang er, hver især på deres måde! At vi alle ikke ser ens på tilværelsen, og at vi hver især forvalter vores måde at leve livet på forskelligt, det er så op til hver enkelt at tage ansvar for! Vi har kun ansvar for vort eget liv!

Familie

At vi så frem i livet, formentlig, får familie, kone/mand og evt. børn, og så har et ansvar for, at alle i familien har det godt, det er så en anden sag. – Men her har man “kun” et med ansvar! – Hele familien, og i hvert fald i begyndelsen kun de voksne, har et fælles ansvar for, at det hele fungerer i familien. – Men her er det igen; vi har kun det fulde ansvar hver især for vort eget liv, at vi lever det, så godt som muligt, så vi DERVED meget bedre kan sørge for, at familien fungerer optimalt!

Manglende muligheder

Men mange formår ikke at tage det ansvar det er, at leve så optimalt et liv, som muligt,og giver måske op, når tilværelsen bliver for svær! – Her er det igen værd at bemærke, at det er ikke “forkert”, at give op overfor tilværelsens udfordringer. – Det afhænger i hvert enkelt tilfælde af, hvilken “konstitution”, det enkelte menneske er født med, hvor meget det enkelte menneske magter.. Det vil sige, hvilke mentale og fysiske ressourcer, man har med sig ind i livet! – AT det så for andre kan se ud, som om personen er “fej”, det er så en helt anden sag. – Men her det så igen op til omgivelserne at gå ind og hjælpe den person, der har det svært! – Der er man nødt til at tage ansvar for personen, da han eller hun ikke magter selv at tage sit ansvar på sig i en periode, det være sig i kortere eller længere tid!

Samfundet

Et samfund kan ikke fungere, hvis vi kun lever egoistisk og ikke tager vare om andre, men pointen i denne artikel er blot, at vi ikke kun kan lade det være op til “samfundet” eller omgivelserne i det hele taget, at tage ansvar for, at alle har det godt. – Det er en forpligtelse, hvert enkelt menneske selv må påtage sig. – At der så er mennesker, der ikke formår selv at tage ansvar, det er så en helt anden sag. Og dem skylder vi alle at hjælpe; at hjælpe dem med at “tage ansvar”!

Hvem er du loyal overfor?

Hvem er du loyal overfor?

Hvad forbinder du med ordet loyalitet? – Og hvem er du mest loyal overfor? Dig selv, din partner, omgivelserne, eller hvem er du i det hele taget loyal overfor?

Familien

I rigtig mange tilfælde rækker loyalitet ALT for langt! – I ægteskaber med vold og druk er modparten også ofte alt for loyal; dette kan så også skyldes angst for konsekvenserne, hvis man fortæller andre, det være sig venner, familie eller myndigheder om, hvad der egentlig foregår i familien.  – Lige så slemt er det med misbrugte børn og unge; deres loyalitet rækker LANGT ud over alle grænser, så de fortæller yderst sjældent til andre, hvad der foregår i hjemmet! – Ofte er disse børn så også blevet truet til tavshed; “hvis du siger noget til Mor eller den eller den, så sker der……..!”  – Så af ren angst for at tingene skal blive værre, så vælger børnene/de unge, at være loyal overfor misbrugeren!

Arbejdsgiveren

I en arbejdsgiver situation forventes det også, at du er loyal overfor din arbejdsgiver! – At være loyal er også lig med at have tavshedspligt!

Vennekredsen

Men dine venner og familie er det også en rigtig god ting at være loyal overfor. – Når man er sammen med den ene i familien eller i vennekredsen, bør man også være loyal overfor de andre familiemedlemmer eller eventuelle fælles venner! – Man taler pænt om dem. Et gammelt japansk ordsprog siger, blandt andet, : “Har du ikke noget pænt at sige om et andet menneske, så lad være med at sige noget!” – Der er rigtig mange, der kunne lære noget af dette ordsprog, men hvor er det rigtigt; vær loyal og ti stille, hvis man ikke har noget pænt at sige!:) Dette vedrører “kun” almindelig “sladder”, for hvor der er brug for, at andre skal have hjælp, eller hvis man bliver vidne til misbrug, omsorgssvigt eller vold, så har man ligefrem pligt til at fortælle om det på rette sted, til rette myndighed! – Man kan ikke i dette tilfælde være loyal, og så dog, man er jo loyal overfor den eller de mennesker, der bliver svigtet; så det kan i virkeligheden godt være svært at tolke ordet loyal!

Dig selv  og dit eget velbefindende.

Men i den sidste ende skylder du altså dig selv at være loyal overfor dig selv! – Du skal behandle dig selv pænt, tale pænt til dig selv og ikke mindst OM dig selv, dette er også at være loyal! Det fører, endnu en gang, til et bedre selvværd, hvis man altid bliver behandlet pænt/talt pænt til! – Desuden; hvis du ikke er loyal overfor dig selv, hvordan kan du så forvente, at andre skal være det overfor dig?

 

Hvor ofte har du selv følt, du har modtaget kærlighed?

Hvor ofte har du selv fået en uforbeholden kærligheds erklæring?

Kan du huske følelsen af, hvad det gjorde ved dig? – Hvis dit selvværd er lavt, tror du måske slet ikke på, at vedkommende mener det!? – Når der spørges til kærlighed, tænkes der, som oftest, på kærlighed mellem to voksne mennesker i et kærligheds forhold. – Men det kan lige så vel være  kærlighed mellem forældre og børn, både børn og voksne. Lige såvel kan det være mellem rigtig gode venner, der virkelig føler, de står hinanden meget nær! Man kan også have meget store oplevelser mellem venner, hvor man virkelig oplever, at man giver hinanden utrolig meget. – Det er det samme, man beskriver som en utrolig god kemi. – Nogle kan man så have bedre kemi sammen med end andre, men når man møder en anden person, man virkelig føler sig tæt knyttet til, kan det ofte føles reelt  som kærlighed, hvor man i den grad giver hinanden en masse følelsesmæssigt og mentalt!

Husker du  selv at fortælle om din kærlighed til et andet menneske?

Husker du at fortælle et menneske, der virkelig betyder noget for dig, hvor meget, du holder af vedkommende? – Hvis du ikke har gjort det før, så prøv at tænke på et menneske, du holder rigtig meget af, og hvor meget vedkommende betyder for dig! – Formår du at formulere det på skrift, så sæt dig ned og gør det! – Tænk dig rigtig grundigt om, formuler det, tag den tid, det tager, så du får alt det vigtige med. – Læs det flere gange igennem og SEND det!!! – Hvis du ikke formår at skrive det ned, som du gerne vil sige, så du synes, du kan være “bekendt” at sende det; så “nøjes” med at skrive små notater, og øv dig i at fortælle det, du gerne vil sige til vedkommende! – Prøv lige at forestille dig, hvor glad du selv ville blive for at få at vide hvor meget, du betyder for et andet menneske  den kærligehed, vedkommende  føler for dig, er så stor en gave, som man faktisk slet ikke kan forestille sig!

Mange mennesker formår slet ikke at udtrykke kærlighed – De har måske slet ikke selv været vant til at modtage kærlighed, og har det rigtig svært med dem selv. De skal i mange tilfælde have hjælp til at få det bedre med dem selv, og lærer derved også bedre både at modtage og give kærlighed!

Tænk også på den kærlighed, der findes mellem bedsteforældre og børnebørn! Det er en fantastisk glæde ( – OG kærlighed) man oplever disse parter imellem!

Hvad er frihed for dig?

Hvad skal der til for at du føler frihed i dit eget liv? – Hvad tænker du overhovedet, når man siger ordet frihed? Er det frihed i dit eget liv, er det frihed i dit parforhold? – Hvilke tanker farer gennem hovedet på dig, når man siger det ord, frihed? – I den vestlige verden forbinder man oftest ordet frihed med, at vi har ret til at tale og skrive frit. Og for de fleste mennesker er det det, man forbinder med ordet frihed.

Frihed i parforholdet.

Men frihed kan være så mange andre ting. – Har man frihed i parforholdet, i venskabet, på arbejdet? – Ordet frihed har også noget at gøre med, hvordan man lever i et parforhold. -I rigtig mange parforhold er der ikke en form for frihed. Det kan blandt andet skyldes den ene parts jalousi, der kan udmøntes på mange forskellige måder. – Den part, der er jaloux, vil måske hele tiden have kontrol over modparten, som derfor føler sin frihed stærkt begrænset! Men problemet er i dette tilfælde, som i så mange andre, at den jaloux partner oftest har et utrolig dårligt selvværd, og derfor heller ikke føler en form for frihed i sit eget sind. – Men kan man så begrænse modpartens frihed og føle, at man derved har kontrol over den anden, så føles det, måske, som om, man har en eller anden form for magt, og kan derved hævde sig over modparten!

På arbejdspladsen.

På arbejdspladsen kan man også have en “træls” arbejdsgiver, der kræver utrolig meget af den eller de ansatte og begrænser de ansattes frihed til selv at være medbestemmende over deres egen arbejdssituation og dermed over deres eget velbefindende i hverdagen.

Venskaber.

Det samme gør sig ofte gældende i venskaber. – Især når man er helt ung, men også senere hen i livet. Hvis en af parterne har det utrolig dårligt med sig selv, slæber måske – også – rundt med et utrolig dårlig selvværd, og har nu “endelig”  mødt en god ven/veninde og føler, at NU har man endelig en ven, som er helt “ens egen”!. Og vedkommende er måske god til selv at have mange venner eller veninder og er meget populær. Så kan den ene part, måske, føle sig forurettet og føle, han eller hun går glip af noget og forsøge at begrænse den anden parts frihed i venskabet, med det til følge, at enten bliver venskabet bare utrolig dårligt i en periode og glider så lige så stille ud, eller også bliver venskabet ødelagt med det samme. Det er aldrig en god ide at prøve at begrænse hinanden. Men det kan bare være SÅ svært at indse!

Er du irriterende optimistisk?

Optimistisk?

Det kan i den grad virke irriterende på andre mennesker, når de møder en eller flere personer, der ALTID virker utrolig optimistisk! – Det kan da ikke passe, at den eller de personer ALTID er så p…optimistisk og hele tiden opfordrer andre til også at se optimistisk på tilværelsen.

Livsindstilling

Men, der er jo ikke nogen livsindstillinger, der er “forkerte” – under nogen omstændigheder! – Alle mennesker har perioder i deres liv, hvor det hele bare virker sort og uoverskueligt, selv de optimistiske. – Men de, der kan virke irriterende på nogen, har såmænd også ofte oplevet en mængde ting og har måske i det hele taget en hård tilværelse. Det er ofte, en optimistisk livsindstilling, de overlever mentalt på. – De er som korkpropper, der altid på et eller andet tidspunkt “popper” op igen, uanset  hvor slemt, det kan se ud ind imellem!

“Trælse” oplevelser!

Hver gang, der sker et eller andet “træls” i tilværelsen, er mange mennesker tilbøjelige til at tænke “hvorfor sker dette altid for mig?” – eller ” er det nu noget, jeg selv er skyld i  – igen?” – Med den attitude så kan man ligefrem tiltrække sig endnu flere  dårlige oplevelser; man føler ofte, man ligefrem er “inde i en stime” af dårlige oplevelser! Her er det så, som i så mange andre tilfælde vigtigt, at  prøve at være optimistisk, uanset hvor irriterende det kan virke på dem, der ikke kan tage det helt så optimistisk!

Specielle situationer.

Men vi har alle hver vores måde at tackle tilværelsen på, og alle måder er lige “rigtige”. – Den der, normalt, er meget optimistisk, kan også have svært ved at tackle nogle specielle situationer, som gør, at NU kan det være det samme det hele, og man KAN altså lige nu ikke se optimistisk på noget som helst- og man GIDER i det hele taget ikke blive opfordret til at være optimistisk! –  SÅ er det yderst vigtigt at lade tiden gå og give sig selv ro til at komme “op igen” og tage imod den omsorg, som andre vil tilbyde!

Men der findes altså også mennesker, der kun kan se alt det negative i alle situationer, og for dem kan de, der altid ser optimistisk på tingene, virke som en rød klud! – For de negative synes det som om, det er noget pjat, når andre kan se positivt på tilværelsen, da der “da ikke er noget som helst, der er værd at tale om!” – “Prøv da at se, hvordan den og den ser ud!” – Prøv da at tænke dig…….”!  – Disse mennesker har et helt andet problem, men det kan de ikke selv se! – De kan faktisk virke ENDNU mere irriterende på deres omgivelser end dem, der ifølge dem, ser ALT for optimistisk på tilværelsen!

 

Har du viljestyrke?

Hvor stor er din viljestyrke?

Har du viljestyrke?

Har du overhovedet viljestyrke? Og hvad ER viljestyrke i det hele taget? Tja, det er der mange opfattelser af! Men forestil dig, blot for at komme med et mindre eksempel, at du har sat dig det mål,  at du i det nye år vil have styr på din økonomi! – Du planlægger, at du samtidig vil sætte dit forbrug af cigaretter og spiritus ned, gerne holde helt op! – Hvis du virkelig beslutter dig for, at sådan ER det, så kræver det virkelig viljestyrke at gennemføre det. For ret beset er det tre ting, du skal gennemføre! – At at holde op med at ryge, i hvert fald i det mindste nedsætte forbruget af cigaretter. Det samme gør sig gældende med forbruget af spiritus; derved kan du spare penge op og få styr på din økonomi. – Men det kræver altså viljestyrke at gennemføre dette! – Men HAR du først gennemført det, bliver du også både glad og stolt! – Glad fordi, det er bedre for både dit helbred og din økonomi og stolt, fordi, du havde viljestyrke til at gennemføre!!!

Sportsudøvelse

Men viljestyrke kan også være nødvendig i så mange andre sammenhænge! – Det kan dreje sig om at blive bedre til at få udført motion, enten inden for den ene eller anden form. Det kan være løb, badminton, gymnastik , håndbold eller andet. – Hvis du er elitesportsudøver kan det dreje sig om at gennemføre eksempelvis et maraton løb. – Men inden for alle områder drejer det sig om at have viljestyrke til at gennemføre! Hvis du ikke kan tage dig sammen til at komme ud at løbe eller komme til håndbold eller badminton, eller du magter alligevel ikke at træne dig op til et maratonløb,som du havde planlagt. Så føler du, at du ikke  har viljestyrke til nogen af delene, og dette vil irritere dig på længere sigt, og du vil føle, især overfor dig selv, at du “taber ansigt”!  Nogle vil endda gå så langt, at de føler sig stressede over situationen, føler, at de har lidt nederlag Dette KAN (måske?) også skyldes, at de har sat “overliggeren for højt”, da de ønskede at bevise, både overfor sig selv og omgivelserne, at de  formåede at gennemføre det høje mål, de havde sat sig.

At sætte sig mål

Alt her i livet drejer sig ofte om viljestyrke! – Viljen til at stå op om morgenen, viljestyrke til at gennemføre plejen af et sygt familiemedlem eller at tage vare op et handicappet barn. Det kan synes negativt for dem, der synes, de ikke besidder den evne, men det er det overhovedet ikke, det er en evne, man kan træne op, hvis man ønsker det! – Man sætter sig et mål og vælger at gennemføre det, det er viljestyrke. At så mange mennesker besidder en meget større viljestyrke end andre mennesker er så en anden sag, det er måske medfødt!?

Hvad med dig? Føler du, at du har viljestyrke?