Hader du også fridage – eller gør dine omgivelser på grund af dit misbrug?

Hvordan har du det med fridage?

Er det på dine fridage at dit – eller din samlevers –  misbrug accellerer? – Eller er du overhovedet ikke klar over, hvad dit misbrug gør ved dine omgivelser?

Endelig nogle fridage – eller hvad?!!!??

De fleste mennesker er glade for nu endelig at have nogle fridage, hvor de rigtigt skal nyde hinanden, men desværre er der altså også mange, der simpelthen gruer for disse dage! Børn – eller voksne – der lever i en familie med en forældre eller en samlever, der har et voldsomt alkoholproblem eller/og desuden er voldelig – eller endnu værre, misbruger en eller flere i familien, for dem er det et sandt mareridt, at der nu er flere sammenhængende fridage, hvor familien er samlet meget af tiden.

Han eller hun fatter det simpelthen ikke!

Den, der har et misbrug af den ene eller anden art fatter slet ikke, at resten af familien simpelhen ikke synes, det er spor hyggeligt at vedkommende har endnu mere tid til at udføre sit misbrug af både sig selv og andre, og at disse fridage KAN være et sandt mareridt. Det må være på høje tid at finde ind til, hvad det virkelige problem er! – Ved alkohol misbrug skyldes det ofte et dårligt selvværd, som man så forsøger at dulme med misbrug af alkohol i stedet for at finde ind til sagens kerne!

Hvorfor begynder et misbrug af sig selv eller andre?

Ja, det er individuelt for hvert enkelt menneske, ofte er det en “social arv”, der går igen og forfølger det enkelte menneske! Det kan være endda utrolig svært at bryde “den sociale arv”. Hvis man aldrig har set andet end en far eller mor der har drukket;  –  at det er almindelig anerkendt, at man skal drikke, ikke kun, når der er en festlig lejlighed, men også i hverdagen, ofte for simpelthen at “komme igennem” hverdagen! – Andre begynder deres misbrug af alkohol og dem selv ved “tilfældigheder” – De skal måske bare lige have en drink i forbindelse med, at de har det svært en tid, og derefter accellerer det for dem! – Det er ret ofte, at det misbrug af alkohol kommer i en periode med stress og pres fra omgivelserne!

Men hvad langt værre er:

Men hvad der er langt værre er,  når der er et seksuelt eler/og voldeligt misbrug!! – Dem, der ikke har et sådant misbrug tæt inde på kroppen, kan slet ikke sætte sig ind i, hvor forfærdeligt er for dem, der bliver udnyttet seksuelt, og hvad det gør ved dem! – Og her er det, at omgivelserne skal til at være mere opmærksomme, men det kan være endda meget svært!

Alle er så forbistret loyale!

For i de fleste misbrugsfamilier er der en meget stor – ofte misforstået – loyalitet overfor misbrugeren; det være sig alkohol, vold eller endnu værre seksuelt misbrug. – I det sidste tilfælde synes de misbrugte børn og unge, at det  måske er deres egen skyld, at de bliver misbrugt, og ofte er de desuden blevet truet til tavshed. – Men ved alle misbrug er der en vis skyhed indover, og det kræver et meget stort mod for den enkelte at åbne sig op for andre og få hjælp. – Men de ønsker hele tiden, at bare der da var nogen, der fik øjnene op og kom til undsætning.

Men som misbruger, så søg da for pokker hjælp!

Venner man kan ringe til

Men hvorfor søger misbrugeren så ikke om hjælp? – Ja ofte kan de jo ikke selv se, at der er et problem. – Men hvis de så kan se det, så synes de måske ikke, at problemet er så stort, at det er nødvendigt at få hjælp til at komme det til livs. – Det kan de selv klare, det skal andre ikke blande sig i! – Men hvis du ikke længere skal ødelægge din families liv, hvad enten det er til hverdag eller i ferier, så skylder du altså dig selv og dine omgivelser at få hjælp, jo før jo bedre! – Det kan kun gå for langsomt!

1 kommentar til “Hader du også fridage – eller gør dine omgivelser på grund af dit misbrug?”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *